Kom og hep på Joeanna og Frederik eller dyst mod dem

20. januar 2022

Triatleterne Joeanna Nielsen (23), som træner i Holbæk Sportsby, og Frederik Andersen (32), som er livredder samme sted, har fået en skæv idé, som de kalder ”TRI-at home”. Idéen går ud på at gennemføre en indendørs triatlon, hvor det er muligt for interesserede at dyste mod triatleterne både fysisk i Sportsbyens svømmecenter og virtuelt på Zwift-platformen.

Det sker lørdag den 29. januar kl. 8-15 i Sportsbyens svømmecenter – på de sociale medier – på Zwift-platformen.

Joe og Frederik håber på stor opbakning i form af venskabelige dyster, heppekor og donationer til coronakrisens børn (Danmarks Indsamling 2022). Læs mere i presseinformationen under “DET SKER”

SMS: Send DI til 1212 og støt med kr. 150,- / MobilePay 333 867: støt med valgfrit beløb