SVØMMECENTRUM MED PLADS TIL LEG, LÆRING, HYGGE, MOTION OG KONKURRENCE

FOR ALLE

Svømmecentret i Holbæk Sportsby byder på flere forskellige bassintyper i lyse og flotte omgivelser med plads til alle babyer, børn og voksne, der holder af vand. Tilmelding til hold

Fra svømmecentret, som er placeret på første sal i Sportsbyen, er der fra de store vinduer i familie/børneafdelingen en flot udsigt over fodboldstadion

Wellnessbassinet er placeret sammen med familiebassinet, mens det store olympiske 50 m bassin er placeret i en separat hal. Varmtvandsbassinet har ligeledes et separat lokale, så der er mest mulig ro.

Saunaen har indgang ved familiebassinet, og her tilbydes skønne gus. Se mere under booking.

Vigtigt: Olier må KUN anvendes i de officielle gus-tidsrum af gusmesteren!

Armbånd skal bæres synligt af alle over 3 år.

SVØMMECENTRETS ÅBNINGSTIDER

Mandag06:00 – 21:30
Tirsdag06:00 – 15:30
Onsdag06:00 – 21:30
Torsdag06:00 – 21:30
Fredag06:00 – 18:30
Lørdag08:00 – 16:00
Søndag08:00 – 16:00

OBS: Opkald en 1/2 time tidligere!

ÅBENT OP TIL 16 TIMER OM DAGEN

Der er offentlig adgang til svømmecentret i alle Sportsbyens åbningstimer fra tidlig morgen til sen aften. Klik på “SE BASSIN- og SAUNATIDER” øverst på siden for overblik over tilgængelighed i alle bassiner!

Billetter til svømmecentret købes i receptionen.

Armbånd SKAL bæres synligt af ALLE over 3 år!

Bemærk: Børn under 10 år SKAL ledsages af badende voksen (18 år)!

De morgenfriske kan hoppe i vandet allerede fra kl. 6:00, mens B-menneskerne først kaldes op af vandet kl. 21:00 flere dage om ugen.

Der er altså rig mulighed for at svømme nogle baner, prøve kræfter med aquatræning, nyde saunaens varme, lege i vandet eller bare slappe af. Og hvorfor ikke også gøre det, mens andre familiemedlemmer dyrker sport et andet sted i Sportsbyen, og så mødes igen bagefter i caféområdet?

OLYMPISK BASSIN

Med det nye, moderne svømmecenter råder Holbæk Kommune nu over et bassin med olympiske mål.
Det giver ikke kun elitesvømmerne de bedste træningmuligheder, men også kapacitet til afholdelse af store svømmestævner. I dagligdagen betyder det plads til alle, idet det store 50 m bassin opdeles i fire zoner med hver fem baner og en længde på 25 m. Der er primært offentlig adgang i zonerne 3 og 4.

50 m bassin – 10 baner – 2 m dybt – 26 grader varmt – 2,6 mio. liter vand – mobile tilskuerpladser.

BØRNE- OG WELLNESSOMRÅDER

Svømmecentrets familiebassin (29 grader varmt) med børneafdeling og boblebad inspirerer til leg, hygge og nærvær for hele familien. Her er rutschebane til de mindste og figurer, der sprøjter vand, samt legetøj og svømmebælter/-vinger til fri afbenyttelse.

For tilgængelighed se basin- og saunatider øverst på siden.

ALLE blebørn skal benytte Happy Nappy blebadebukser samt badeble.

Amning af baby er tilladt ved de opstillede stole og borde ved siden af børnebassinet.

For mere ro anbefaler vi loungeområdet tæt på svømmecentret.

Familiebassin – i alt 258 kvm – dybder: 110 – 65 – 40 cm

Varmtvandsbassin i Holbæk Sportsby

Varmtvandsbassin

Gælder det afslapning og selvforkælelse, så er varmtvandsbassinet en oplagt mulighed. Lad kroppen blive omsluttet af det varme vand, mærk afspændingen og roen, benyt evt. massagestolene i wellnessbassinet og kombiner så med en tur i saunaen.

Varmtvandsbassin – 72 kvm – 33 grader varmt – 100.000 liter vand – 120 cm dybt

I familie- og varmtvandsbassinerne er det lettest at få plads i morgen- og aftentimerne samt i weekenderne.

Få overblikket ved at klikke på basin- og saunatider øverst på siden.

Nye tilbud

Kapaciteten og faciliteterne i det nye svømmecenter betyder langt mere vandtid end tidligere og åbner op for nye aktivitetsmuligheder for alle fra baby til pensionist. Fx babysvømning fra to måneders alderen, Aqua Float Fit og Aqua Deep Water, hvor sjov og effekt er i centrum.

Tilmelding til hold

Praktisk

Billet til svømmecentret købes i receptionen, mens periodekort købes her på siden.

I receptionen er det muligt at købe bl.a. badetøj, Happy Nappy blebadebukser, svømmebriller og lækre badehåndklæder med Sportsbyens logo. 

Børn og andre, der ikke kan holde sig, skal benytte blebukser!

Omklædningsfaciliteterne er forsynet med aflåste skabe.

Børn under 8 år kan klæde om sammen med forældrene. Fra 8 år er der kønsopdelt omklædning.

Forhæng ved en bruser i både dame- og herreomklædning, så det er muligt at bade diskret.

Babystole – klapvogne til rådighed i dame- og herreomklædning, så barnet kan placeres sikkert, men mor/far selv bader.

Sikkerhed

Svømmecentret har fokus på sikkerhed, miljø, hygiejne og sundhed. (Legionella-frit område iht. analyse 10.02.23)

Alle livreddere og øvrige medarbejdere er veluddannede og servicemindede, og et topmoderne vandbehandlingssystem og gode vaskeråd sikrer den rigtige vandkvalitet.

Forholdsregler:

Ingen adgang i svømmecentret med smitsomme sygdomme/lus.

HANDICAP-ADGANG

  • Handicap-/flexomklædning med plads til kørestol: 2 handicap-omklædningsrum + 3 handicap- /flexomklædningsrum
  • Badestole
  • Mobil lift til bassiner
  • Håndtag i varmtvandsbassin
© Holbæk SportsbySvømmecenter (Svømmehal)