Børne- og årgangscup i svømmecentret i weekenden
I weekenden 7.-8. maj afholdes svømmestævne i Sportsbyen.
Her deltager ca. 100 børn i alderen 8-15 år fra hhv. Holbæk, Tåstrup, Albertslund og Ringsted.
Stævnestart er begge dage kl. 9:30 med forventet afslutning omkring kl. 14:00. Der er dog gratis tilskueradgang til tribunerne allerede kl. 9:00.
Fokus er på, at børnene har det sjovt med mulighed for både at vinde medaljer og heat- samt lodtrækningspræmier – med andre ord en rigtig svømmefest.