Sportsbyen benytter hjælpepakke

Holbæk Sportsby benytter regeringens hjælpepakker

Holbæk Sportsby har siden nedlukningen på grund af den aktuelle coronavirus kørt på lavt blus. I forlængelse af statsminister Mette Frederiksens pressemøde mandag den 23. marts 2020 om forlængelse af nedlukningen, har vi besluttet kun at opretholde et nødberedskab til de mest nødvendige opgaver i Sportsbyen. Denne ordning vil være gældende indtil videre.

”Vi har nogle særdeles dygtige, dedikerede og tilfredse medarbejdere, som vi meget gerne vil beholde, så vi er klar, når coronavirus perioden er overstået, og vi får mulighed for at åbne igen. Derfor har vi besluttet at gøre brug af regeringens tilbud om lønkompensation for medarbejdere, der er hjemme med fuld løn, for på denne måde at undgå afskedigelser” udtaler direktør Carsten Damgaard.

Ved telefonisk kontakt til Holbæk Sportsby vil en telefonsvarer informere om, at Sportsbyen er lukket, og yderligere information kan findes på hjemmesiden www.holbaeksportsby.dk. Det er muligt at sende en mail til Sportsbyen på info@holbaeksportsby.dk.

Vi beklager situationen og støtter naturligvis fuldt ud op om alle tiltag i forsøget på at stoppe smittespredningen. Vi glæder os til igen at åbne Holbæk Sportsby for FÆLLESSKAB – SAMARBEJDE – BEVÆGELSE – SUNDHED.

 

TEAM Holbæk Sportsby

 

 24. marts 2020