I Sportsbyen arbejder vi på at optimere vores café, så den også fremadrettet kan være et samlingssted for brugerne.
Senest er der kommet nye planter, genbrugssofaer og lavt bord til. Der arbejdes også på ny skiltning og et bedre overblik over menuen, så den bliver farveopdelt i DEN SUNDE, DEN HURTIGE, DEN HYGGELIGE og DEN MÆTTENDE.
Da salget i caféen p.t. er minimalt i de sene aftentimer, kører vi en testperiode fra mandag den 8. maj til og med juni måned, hvor caféen lukker samtidig med det varme køkken, nemlig kl. 19.30 mandag – torsdag. Det vil stadig være muligt at købe, kaffe, sandwich etc. om aftenen hos personalet i receptionen.