VK Holbæk klar til 1. division
Holbæks volleyballmænd har været suveræne i 2. division i denne sæson, og her tre runder før afslutningen er de rykket op i 1. division. Også kvinderne i VK Holbæk er rykket op i denne sæson – fra Danmarksserien til 2. division.
Klubben håber også at få lov til at spille 1. divisionskampene i Sportsbyen.
Dansk mester i bordtennisklubben
Det blev til en regn af medaljer i weekenden til klubbens dygtige spiller Lilian Bierdaszkiewiez: 2 x guld – 1 x sølv – 1 x bronze.
Danmarksmesterskabet blev sikret sammen med Charlotte Kindt i damedouble veteran.