Vildt 2021 – optimistisk 2022

Vildt år 2021 – også i Holbæk Sportsby

2021 blev også i Holbæk Sportsby et meget anderledes år end forudset for et år siden. Covid-19 restriktioner og omstillingsparathed for de 34 foreninger har i den grad præget hverdagen. På trods af Covid-19 har Holbæk Sportsby gennemført mange events og arrangementer som foredrag, koncert, opvisning af Verdensholdet, Danmarksmesterskabet i Petanque, og de 34 foreninger har formået at finde en god vej igennem restriktionerne, så aktiviteterne for de flestes vedkommende har kunnet gennemføres hen over året. Direktør Carsten Damgaard udtaler: ”Det er fantastisk at opleve foreningerne og de mange ildsjæle, der formår at forberede og gennemføre turneringer og den daglige idræt inden for de regler og rammer, som myndighederne fastsætter. Det viser, at viljen kan finde en vej – selv under snævre og svære betingelser”. Foreningerne med base i Holbæk Sportsby har præsteret fremgang i samlet antal medlemmer under coronakrisen i modsætning til medlemsudviklingen generelt i Danmark, som har konstateret markant tilbagegang i antal foreningsmedlemmer. Fantastisk stærk bedrift af de 34 foreninger i Sportsbyen.

Læs mere her: https://holbaeksportsby.dk/wp-content/uploads/2021/12/Presseinformation-Holbaek-Sportsby.pdf