Over hundrede idrætsudøvere og tre ildsjæle fra Holbæk Kommune blev onsdag aften hyldet. Det skete traditionen tro ved arrangementet “Årets Mestre”, der blev afhold i Musikhus Elværket i Holbæk.
Et stort tillykke til de mange klubber og foreninger, der i det forgangne år havde medlemmer, der kunne kalde sig for sjællands-, lands- og/eller danmarksmestre.
Også et stort tillykke til de tre nykårede “Hverdagsmestre”:
Gøsta “Busser” Gerczymish fra Orø
David Smilsen fra Stestrup
Anita la Fontaine fra Vipperød
De er valgt af Folkeoplysningsudvalget på baggrund af deres store indsats som frivillige i deres lokalområder.
Når “Årets Mestre 2019” skal hyldes, vil arrangementet finde sted i Holbæk Sportsby. Det sker torsdag den 23. januar 2020.