Træt af madpakker?
Hvad er højdepunktet i løbet af din arbejdsdag? Er det måske frokosten sammen med kollegerne? Eller er din frokost rigtig kedelig og uinspirerende, fordi du ikke gider smøre madpakker eller har glemt at købe ind og fylde køleskabet op? Eller synes du bare ikke, at du har tid til det i en hektisk hverdag? Her kan en varieret firmafrokost være løsningen.
Varieret frokost leveret lige til døren
Livet er for kort til en kedelig frokostpause. Gør noget ved det. Det er ikke dyrt med lidt daglig forkælelse og god medarbejderpleje. Skal din arbejdsplads – som andre lokale virksomheder – også være en del af Sportsbyens frokostordning, så du og dine kolleger hver dag får leveret en varieret frokost lige til døren? Det er Sportsbyen kokketeam, der sammensætter ugemenuerne og tilbereder de friske råvarer fra bunden, så der er masser af velsmag og variation.
Med og uden kød
Hver uge vil I på menuen møde et varieret udvalg af sprøde, mættende salater og årstidens grøntsager, lækkert pålæg, en lun ret – både med og uden kød – og ikke mindst godt brød og ugens kage. Frokostordningen er fleksibel, så det er muligt at købe ekstra, fx frugt, møde-tapas, sandwich med lækkert fyld eller morgenmad i forbindelse med møder og/eller mærkedage og kollegial hygge. Det er også muligt at justere antallet og holde planlagte ferieuger. Skal der afholdes reception i virksomheden, kan der også bestilles forskellige receptionsanretninger, der forkæler smagsløgene hos såvel kunder som medarbejdere.
Dagens hjemmelavede ret med hjem
Du og dine kolleger kan også bestille dagens ret til at tage med hjem om aftenen efter arbejde. Nyd med god samvittighed mad lavet fra bunden med friske råvarer og slip for indkøb, madlavning og opvask.
Nemt & bekvemt – uden at gå på kompromis med kvalitetsoplevelsen!
OBS – fra 1. januar 2023 tilbydes firmafrokost ikke længere.
Skriv et svar