Sportsbyens svømmecenter har fokus på sikkerhed, miljø, hygiejne og sundhed. Det giver dig tryghed, når du ønsker at være aktiv eller slappe af i et af bassinerne.

1. Grundig afvaskning

Det er selvfølgelig vigtigt, at alle badende gæster vasker sig grundigt i henhold til anvisningerne, inden de hopper i bassinerne. Én uvasket badegæst belaster nemlig bassinerne lige så meget som 25 vaskede badegæster! Alle blebørn skal have en Happy Nappy badebuks på med en badeble indenunder, så der er sikret 100 % mod lækage.

2. Topmoderne vandbehandlingssystem

I Sportsbyen svømmecenter foretages kemiske målinger 7-8 gange om dagen for at sikre, at badevandet lever op til myndighedernes krav. Temperaturen måles ligeledes. Vandet i bassinerne renses godt og holdes desinficeret med den rette mængde klor, så smitterisikoen minimeres.

3. Veluddannede livreddere

Alle livreddere og øvrige personale er veluddannede og servicemindede, så de kan hjælpe badegæsterne på bedste vis. Der er altid to livreddere, der har bestået bassinprøven og har den nyeste viden, på vagt på bassinkanten. Sikkerheden har førsteprioritet. Det giver tryghed for badegæsterne.

Foretrækker du at bade i havet, så se gode råd her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *