Fællesskab og gode oplevelser

Bliv frivillig i Holbæk Sportsby

Vi glæder os over den store interesse, der er for Holbæk Sportsby som samlingspunkt for en lang række spændende aktiviteter og arrangementer. Den lokale opbakning er afgørende for at lykkes med et så innovativt projekt, som Sportsbyen er. Derfor sætter vi stor pris på alle de henvendelser, vi løbende får fra frivillige, som gerne vil yde en indsats for fællesskabet.

Vær sammen med andre om at gøre en forskel

Du har nu mulighed for at blive en del af et engageret fællesskab for frivillige, som får direkte besked, når der er brug for hjælp i forbindelse med de mange forskellige arrangementer i Holbæk Sportsby.

Hvad vil det sige at være frivillig

Det danske foreningsliv er kendetegnet ved de mange frivillige, som yder en stor indsats.
Ved frivilligt arbejde forståes en ulønnet indsats baseret på interessen for at hjælpe til ved forskellige begivenheder.

Som frivillig udfører du altså en aktivitet af lyst og interesse. Du kan derfor også stoppe, når du ikke længere ønsker at være med.

Frivilligt arbejde er ikke lønnet, men det udelukker ikke en evt. godtgørelse af udgifter i forbindelse med udførelse af opgaven, hvis det er aftalt med, og godkendt af, teamchefen i forvejen. Frivilligt arbejde i Holbæk Sportsby er formelt organiseret og til gavn for Sportsbyen, foreningerne samt øvrige brugere.

Vores værdier

I Holbæk Sportsby får du som frivillig en grundig opgavebriefing samt forståelse for Sportsbyens vision og værdier (fællesskab – samarbejde – bevægelse – sundhed), så du er klædt godt på til opgaven og ved, hvad der forventes af dig.

Læs mere om vores vision her.

Fællesskab og engagement

Som frivillig i HSB bliver du en del af et engageret fællesskab, hvor du:

  • er med til at gøre en forskel
  • deltager af lyst og interesse
  • lærer nyt og møder nye mennesker
  • får mulighed for personlig og faglig udvikling
  • har det sjovt og får unikke oplevelser
  • får udleveret logo beklædning
  • får direkte besked om arrangementer
  • automatisk modtager nyhedsmail
  • kan komme til månedligt teammøde
  • inviteres til frivilligarrangementer (teambuilding)
  • kan få udstedt HSB bevis for frivilligt arbejde

Regler

I henhold til offentlige regler påhviler det den frivillige selv at opsøge information om, hvorvidt særlige forhold eller begrænsninger gør sig gældende i det enkelte tilfælde. Læs evt. mere på: www.frivillighed.dk

Holbæk Sportsby tegner arbejdsskadeforsikring for frivillige hjælpere.

Det er ikke tilladt at indtage alkohol under det frivillige arbejde, og rygning må kun ske udendørs i de anviste områder.

© Holbæk SportsbyFrivillig