KETCHER OG BAT

Ketchersport er populært, og ikke uden grund, for det handler om teknik, høj puls og mulighed for at spille både single og double. I Holbæk Sportsby kan der fightes og fintes på nye baner med optimalt underlag indendørs såvel som udendørs.

BANELEJE

Til at starte med kan du booke squash- og padelbaner, og på et senere tidspunkt vil det blive muligt at leje andre baner, som har ledig kapacitet, så du kan spille med dine venner eller familie. 

Hold øje med Nyhedsmail.

BADMINTON

I badmintonhallen med 8 m frihøjde er der otte baner til rådighed, når der skal laves clear-slag, cut og smash eller bare hygges og motioneres let. En speciel kombination af topgulv og underlag gør, at sportsgulvet her lever op til de nyeste krav i forbindelse med afholdelse af internationale stævner.

Badmintonhallen fungerer også som Badminton Europe’s Center of Excellence.

TENNIS

Tennisspillerne kan serve og flugte på optimalt underlag i en kæmpe hal med fire baner og 9 m frihøjde. Når vejret tillader det, kommer yderligere ni udendørs baner i spil. Er evnerne til stede, er der også mulighed for sæt- og matchbold på Center Court.

Idrætsudøvere der spiller Tennis på banen i Holbæk Sportsby

Padel

Padelsport er blevet en populær ketchersport, og med sin blanding af tennis og squash er sporten sjov motion for alle. Sportsbyen råder over hele otte udendørs padelbaner.

Book en padelbane (2 timer) gennem Sportsbyen på hverdage kl. 8-16. Udstyr kan lejes i receptionen

Kontakt receptionen 73 70 99 59 for ledige baner/tider/priser.

Squash

Det lynhurtige ketcherspil med den lille gummibold og de fire vægge kan udfoldes på tre squashbaner.

Bordtennis

Der er plads til syv bordtennisborde på 1. sal, så der er rig mulighed for at duellere med bat, loope og lave baghåndsflip.

Det er muligt at booke op til to bordtennisborde. Disse er sammenklappelige og på hjul, så de kan køres ind på en af squashbanerne, hvor der spilles fra.

Racketlon

Racketlon er 4-kamp i ketchersport, hvor der dystes i de fire største ketcherdicipliner i verden, nemlig bordtennis, badminton, squash og tennis.

© Holbæk SportsbyKetchercenter