SJOVE FAMILIE AKTIVITETER
Påsken i år er meget anderledes, fordi vi skal passe ekstra godt på os selv og hinanden. Det forhindrer dog ikke, at vi i den nærmeste familie kan være aktive og grine sammen.
I Sportsbyen tilbyder vi normalt teambuildingsaktiviteter i forbindelse med møder og konferencer. Bl.a. SPORTSBYENS 5-KAMP, som består af de gode gamle retro-lege:
- sækkeløb
- kongespil
- ringspil
- dåsekast
- kartoffel-/æggeløb med ske
Denne 5-kamp er nem at overføre til egen have, og der er garanti for masser af grin og sjove fællesoplevelser i familien. Det er ikke nødvendigt med fint udstyr – slip kreativiteten løs. I kan fx bruge skraldesække, flasker med vand, etc. – kun fantasien sætter grænser.
Tag et SJOVT BILLEDE af jeres 5-kamp og send det til: info@holbaeksportsby.dk
og deltag i lodtrækningen om is til hele familien, når Sportsbyen åbner igen.
Skriv, om vi må bruge dit billede, så bringer vi løbende billeder på Facebook i hele påsken, så vi kan lade os inspirere af hinanden 😊 😊 De tre vindere trækkes umiddelbart efter påske og offentliggøres her på hjemmesiden samt på Facebook.
RIGTIG GOD PÅSKE – og på gensyn i Sportsbyen!