Glæde og energi

Nye hold er startet op i svømmecentret, og de fortsætter frem til og med uge 44 sidst i oktober, hvorefter der kommer nye hold.

Prøv fx Aqua Float Fit på flydende boards eller Aqua Fitness Deep Water med specielle aquabælter. Begge hold er sjov og effektiv helkropstræning hhv. på og i vandet.

Du kan læse meget mere om de mange tilbud ved at klikke på den grønne “BOOKING” knap eller her: https://holbaeksportsby.halbooking.dk/newlook/default.asp?f=skiftprefix  Har du stadig svært ved at vælge, så benyt dig af en af prøvetimerne, som er en kombi af aktiviteterne.

Lige meget, hvad du vælger, så er du garanteret god stemning, engagerede instruktører, fed musik, store smil og et højt energiniveau.

Er du mere til koncentration og nærvær i rolige omgivelser, kan du vælge Aqua Yoga. Og har du børn under et år, kan du vælge babysvømning i trygge rammer. Begge dele forgår i varmtvandsbassinet.

Og husk, at du har mulighed for at komme tidligere eller blive længere og kombinere holdtræningen med en svømmetur i et af bassinerne og/eller et saunabesøg.

På gensyn i svømmecentret!